
Denne vinter kan du fortsætte med at dyrke de forførende smokey eyes, som igen i år er en dominerende trend. I stedet for de klassiske sorte øjne som jo nærmest kendetegner smokey eyes er der i år også lagt op til smokey eyes med violette eller brunlige nuancer.
Den sorte eyeliner er et must for denne vinters makeuptrend, og i år skal man om man så må sige ’gå linen ud’ og lave en vinge ude i den ydre øjenkrog. Du kan lave en tynd eller tyk linje, lang eller kort. Øjnene ser på denne både større og mere dramatiske ud. Prøv en flydende eyeliner for bedre at kunne lave denne effekt og få at få lineren til at blive på plads.
Denne vinter står også i læbestiftens tegn, især de røde og bærfarvede nuancer er in.
Smokey eyes og farverige læber kan dog virke for tungt samtidig, så vælg enten at fremhæve øjnene eller læberne.
Som en skærende kontrast til smokey eyes og røde læber byder denne vinter også på det makeupløse look, hvor hele nøglen ligger i at skabe en perfekt og fejlfri hud med nude farver.






Tillykke med jeres nye lækre blog. Jeg glæder mig til at få en masse af de ¨hemmelige¨ tips fra professionelle. Hvilke produkter vil du anbefale til at lave ¨smokey eyes¨med ? ( jeg er alm. skandinavisk blond) mvh Jeanett
Hej
hvor er det fedt med en blog, hvor man med god samvittighed kan fejre forfængeligheden
Det vil jeg så gøre med et spørgsmål: Jeg har relativt mørke læber fra naturens hånd, og kan ikke helt finde ud af, hvad der er smart at gøre ved det, når jeg laver smokey eyes, og som du skriver, gerne vil undgå at ligne en farvelade med mørke øjne og læber. Nogen gode bud?
Hej Signe,
Tak
og velkommen til forfængelighedens højborg
Der er bestemt råd for det, du spørger om.
Der er flere kosmetikfirmaer, som laver en såkaldt ‘ Lip Eraser’, som giver nude læber. Men du kan også sagtens lægge lidt concealer på læberne, enten med fingrene eller med en concealer-pensel, som giver en lidt mere jævn påføring. På denne måde ‘visker’ du læbernes egen naturlige farve ud. Herefter kan du så vælge at lægge en nude farve på læberne, så de ikke forsvinder helt. Prøv f.eks. Smashbox Photo Finish Lipstick i farven ‘Elegant’. Du får et link her http://www.simplyvain.dk/pages/shop/shop/products/17/443
Den er super flot på og giver meget effekten af nude læber, og den passer derfor helt perfekt til smokey eyes.
Mange hilsner,
Serpil
Hej Jeanett,
Der er en række produkter, jeg vil anbefale dig og farvesammensætninger ud fra dine lyse farver.
Tak
Hvis du ikke vil have de traditionelle sorte smokey eyes, som kan virke for hårde hvis man er meget lys, vil jeg anbefale dig at bruge følgende farver: En mørkegrå og grå farve sammen med en lys highlighter-øjenskygge. Du kan finde disse farver fra vores mærke Bloom på shoppen: Bloom Eye Shadow i farverne ‘Eskimo’ ‘Ash’ og ‘Platinum’. Du skal selvfølgelig også bruge en sort eyeliner, og den kan du også få fra Bloom: Bloom Eye Definer. Du kan også bruge Smashbox Cream Eye Liner, som jeg beskriver herunder.
Alternativt synes jeg også, det kan være flot, hvis man har f.eks. har blå øjne og lyst hår (du skriver du har skandinaviske farver), at lave smokey eyes med en gylden brun og en sort farve. Prøv f.eks. Bloom Eye Shadow i farven ‘Antique Gold’ sammen med Smashbox Cream Eye Liner i farven’Caviar’. Her er det vigtigt også at have de to følgende pensler med: Smashbox Cream Eye Liner Brush # 9 og Smashbox Double Ended Smudger Brush # 20, som næsten er et must for at kunne lave det der let ‘udtværede’ look med, som er en del af smokey eyes.
Mange hilsner,
Serpil