"There are no ugly women, only lazy ones". Helena Rubinstein's berømte ord er vores mantra hos Simply Vain.
Vi elsker forfængelighed, og derfor introducerer vi Simply Vain Blog, som løbende vil have indlæg om skønhed både indenfor og udenfor Simply Vain.
Lad dig inspirere af vores blog, og gå på opdagelse i vores skønhedsunivers.
Bloggen skrives af medindehaver og indkøbsansvarlig for Simply Vain,
Serpil Pedersen.
Den 29/11-2009

Life is.. too short not to wear cashmere
Hvis man først engang har prøvet at gå med cashmere, kan man ikke gøre andet end at tilslutte sig dette udsagn.
Cashmere er noget af det mest fantastiske, man kan svøbe sin krop ind i. Det er det ypperste naturprodukt, og netop af denne grund har cashmere også i mange år været en luksusvare. Jeg elsker selv cashmere, fordi det giver mig en følelse af eksklusivitet og komfort, og man har nærmest lyst til at bo i det! Men netop pga. cashmeres eksklusive kvalitet, har man også været vant til at skulle betale en hel del for det.
Jeg har dog været så heldig at finde en fantastisk webshop, hvor man kan købe cashmere i premium quality fra designeren selv. Jeg er så begejstret for hendes designs og priser, at jeg simpelthen må dele det med jer andre.
Designet er helt enkelt og stilrent og pasformen feminin og lækker. Konceptet for life-is.dk er, at du ved at skære det fordyrende mellemled/butiksled fra kan få cashmere til lave priser, ja faktisk til halv pris af hvad tingene normalt ville koste i en butik.
Man får desuden gode og nyttige stylingtips til de forskellige styles. I kan finde mere info på life-is.dk
Jeg har selv købt disse styles fra webshoppen:

Jeg ønsker mig denne style i julegave:

Det er det skønne ved at ønske sig gaver fra netbutikker, man kan blot sende linket videre med sit ønske..
Tilføj kommentar » | Tilbage til top
Den 25/11-2009
Kendisfavorit: Julie R. Ølgaard udtaler sig om Perfékt Body Perfection Gel, som er blandt hendes skønhedsfavoritter. Kilde: MODE magasinet december/januar
Tilføj kommentar » | Tilbage til top
Den 24/11-2009

Har du hørt om vores ’duftbibliotek’ eller som mærket hedder ’Library of Fragrance’?
Det er et uendeligt register af dufte, som gengiver duften af noget velkendt, det kan være duften af regn, en drink, eller endda en tomat. Duftene kan bruges individuelt eller kombineres med andre dufte fra ’duftbiblioteket’, så man på denne måde skaber sin helt egen unikke duft.
Vi har lige tilføjet nye dufte til vores ’duftbibliotek’: ‘Redhead in Bed‘, ‘Tomato‘ og ‘Licorice‘. Personligt er jeg blevet ret vild med ‘Licorice‘. Jeg elsker bare lakrids, og når jeg har denne duft på, ’smager’ jeg på den skønne duft af lakrids helt uden at synde. Min lille søns kommentar, efter jeg havde sprayet duften på, var: ”Mor, du dufter af fredagsslik”! Ja, den er go’ nok, så autentiske er duftene fra Library of Fragrance..
Tip: Giv en Library of Fragrance-duft som julegave til én, du holder af.
Tilføj kommentar » | Tilbage til top
Den 23/11-2009

Omtale af vores mærker Sundari og Juice Beauty i Eurowoman
Tilføj kommentar » | Tilbage til top
Den 22/11-2009

Hvis man har fine linjer og rynker i ansigtet, bør man helt undgå pudder og kun holde sig til foundation, da pudderen kun vil fremhæve disse linjer og rynker. Alternativt kan man bruge en primer med matterende effekt under sin foundation, hvis man har tendens til at skinne, eller også bruge en mineralfoundation.
Fordelen ved en mineralfoundation er, at den er renere, har en finere konsistens og lægger sig mere naturligt end almindelig pudder. Den er heller ikke ligeså udtørrende som pudder kan være.
Kvinder med moden hud skal generelt tænke på at finde makeup-produkter, som har fugtgivende og aldersreducerende ingredienser, som gør noget for huden på længere sigt også.
Vi anbefaler følgende produkter fra shoppen:
Primer med matterende effekt og hudplejende ingredienser: Perfékt Skin Perfection Gel
Foundation med opstrammende og fugtgivende ingredienser: Smashbox High Definition Healthy FX Foundation
Mineralfoundation med rene mineraler: Bloom Pure Mineral Powder Foundation
Tilføj kommentar » | Tilbage til top
Den 20/11-2009

Og så lige et lille sidespring..men et meget vigtigt et… I år går Simply Vains julegave til Red Barnet, som gør et stort stykke arbejde for at redde udsatte børn og give dem bedre livsvilkår i Danmark og i resten af verden.
Tilføj kommentar » | Tilbage til top
Den 18/11-2009

Denne vinter kan du fortsætte med at dyrke de forførende smokey eyes, som igen i år er en dominerende trend. I stedet for de klassiske sorte øjne som jo nærmest kendetegner smokey eyes er der i år også lagt op til smokey eyes med violette eller brunlige nuancer.
Den sorte eyeliner er et must for denne vinters makeuptrend, og i år skal man om man så må sige ’gå linen ud’ og lave en vinge ude i den ydre øjenkrog. Du kan lave en tynd eller tyk linje, lang eller kort. Øjnene ser på denne både større og mere dramatiske ud. Prøv en flydende eyeliner for bedre at kunne lave denne effekt og få at få lineren til at blive på plads.
Denne vinter står også i læbestiftens tegn, især de røde og bærfarvede nuancer er in.
Smokey eyes og farverige læber kan dog virke for tungt samtidig, så vælg enten at fremhæve øjnene eller læberne.
Som en skærende kontrast til smokey eyes og røde læber byder denne vinter også på det makeupløse look, hvor hele nøglen ligger i at skabe en perfekt og fejlfri hud med nude farver.
4 Kommentarer » | Tilbage til top
Den 17/11-2009

Trilogy er et af de bedste økomærker, jeg nogensinde har prøvet. Og efter en lang periode, hvor vi har haft en del hype omkring Rosehip Oil, som nærmest er blevet revet væk, hver gang vi har genbestilt, er vi så lykkelige for at introducere den nye AGE PROOF-serie fra Trilogy. Serien lover at mindske ældningstegn og give dig en lækker og frisk og klar hud med kun naturlige ingredienser.
Jeg har nu testet serien i en uge, og jeg må sige: JEG ER IMPONERET (og tro mig der skal meget til)! Jeg er specielt glad for Firming Serum og Replenishing Night Cream, som giver min hud en mærkbar fasthed, og man ser bare friskere ud efter en nat med begge produkter på..Jeg er også meget begejstret for dagcremen (Daily Defence Moisturiser with SPF 15), fordi den indeholder solfaktor, og det er jeg jo lidt tosset med, da det holder de værste rynker på afstand lidt endnu..Og så er den bare let og dejligt fugtgivende. Produkterne har i hvert fald fået en fremtrædende plads på min allerede overfyldte badeværelseshylde!
Trilogy AGE PROOF
Tilføj kommentar » | Tilbage til top
Den 16/11-2009

Hemmeligheden bag en ungdommelig hud er meget enkel, og den hedder solbeskyttelse! Vidste du, at de skadelige UV-stråler er ansvarlige for 95% af alle rynker og fine linjer, slap hud og mørke/brune pletter på huden? Derfor giver din daglige hudpleje også kun mening, hvis du beskytter huden indefra mod ældning. Brug mindst solfaktor 15 hele året rundt, og ikke kun når solen bager.
Du kan påføre en solfaktor under din dagcreme, og ellers bruge en dagcreme med solfaktor, som passer bedst som base til makeup, da den hurtigere absorberes af huden.
Vi anbefaler fra vores shop simplyvain.dk

Trilogy – Daily Defence Moisturiser with SPF 15
Tilføj kommentar » | Tilbage til top
Den 16/11-2009

Omtale af et af vores populære øko-mærker i Eurowoman ‘Juice Beauty’.
Tilføj kommentar » | Tilbage til top